stabilitetsmekanisme og eurokrisefond), ESM (europæisk stabiliseringsmekanisme): Endelig vedtaget af de europæiske politikere i marts 2011, og som erstattede den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet i marts 2012. – Organisatorisk er ESM en ny enhed efter samme model som Den Internationale Valutafond. Det styrende organ er et repræsentantskab, hvis stemmeberettigede medlemmer er finansministrene fra landene i euroområdet. Dette organ træffer enstemmigt afgørelse om tildeling, beløb og betingelser for den finansielle bistand. Alle andre beslutninger træffes med et flertal på 80 %; stemmevægtningen følger kapitalnøglen. ESM har sit hjemsted i Luxembourg. Den tidligere krisefond, den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet, fortsatte med at fungere indtil juni 2013, hvor den blev opslugt i ESM. – Vigtige bestemmelser er: – ESM modtager en kapital på 800 mia. euro. Heraf kan 500 mia. EUR udlånes, mens 300 mia. EUR tjener som reserve. EUR vil blive udbetalt kontant som kapital, der tegnes af medlemsstaterne i euroområdet. – De enkelte medlemmers bidrag til ESM fastsættes efter en nøgle, der er baseret på kapitalandelen i ECB. – Tyskland bidrager med 27,15 % af de kontante betalinger og af den indkaldelsesberettigede kapital eller garantierne, hvilket betyder, at der skal betales 21,7 mia. Desuden skal Tyskland stille 168,3 mia. EUR til rådighed i form af indkaldelseskapital eller garantier. Tyskland skal betale kontant bidrag på i alt 22 mia. EUR til ESM i fem lige store rater i årene 2013-2017 – Indbetalingerne til ESM vil blive medregnet i statsgælden som defineret i Maastricht-traktaten – gældsniveauet må ikke overstige 60 % af bruttonationalproduktet – men ikke i budgetunderskuddet – den årlige nye nettogæld må ikke overstige 3 % af bruttonationalproduktet; jf. også artikel 140 i ARUV. – Den Internationale Valutafond vil øge det samlede beløb, der er til rådighed for udlån, med halvdelen. Det betyder, at der vil blive lagt yderligere 250 mia. EUR til de 500 mia. – ESM kan kun yde lån til medlemsstaterne, hvis den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed er i fare. Desuden er lånene knyttet til de økonomiske og finanspolitiske betingelser. – Der vil blive indsat gældssaneringsklausuler i alle obligationer udstedt af eurolande fra 2013 og fremefter. I henhold til disse bestemmelser kan private kreditorer inddrages fra sag til sag, hvis en stat ikke længere kan betale sin gæld. Den obligatoriske inddragelse af private kreditorer er dog blevet frafaldet. – Sammenlignet med alle andre kreditorer med undtagelse af Den Internationale Valutafond har ESM en fortrinsstilling; dens fordringer skal betjenes først. – I princippet kan ESM også købe statsobligationer fra truede medlemmer. – Hvis et medlem ikke opfylder sine betalingsforpligtelser over for ESM, skal de andre stater automatisk tilføre kapital. Da højt forgældede lande som Grækenland, Portugal og Spanien også skal bidrage med en del af kapitalen, ser det ud til, at en misligholdelse er nært forestående, og at Tyskland i så fald vil skulle bære yderligere byrder. – Kritikere af ESM understregede, at medlemmerne af euroområdet havde sagt farvel til stabilitets- og vækstpagten ad bagdøren. ESM opfordrede medlemmerne til at føre en usømmelig økonomisk og finansiel politik i tillid til Fællesskabets hjælp (moral hazard); de bekymringer, der er blevet udtrykt over den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet, er blevet større. Der er også blevet rejst stærke bekymringer fra et forfatningsretligt synspunkt. Det skyldes, at overtagelsen af en garanti (alene Tyskland garanterede 168 mia. EUR i foråret 2011 til fordel for Grækenland, Irland og Portugal) sætter en procedure i gang, som kan føre til en forpligtelse til at betale meget store beløb, uden at det tyske parlament har nogen indflydelse på det. Alt dette er i modstrid med Lissabontraktatens artikel 125, som udelukker forpligtelser til gensidig bistand. – De forfatningsmæssige spørgsmål alene i forbindelse med EFSF og ESM er nu blevet et særligt område for retspraksis. Den 18. marts 2014 afviste den tyske forbundsforfatningsdomstol flere søgsmål mod ESM. Der er mange fortolkninger og kommentarer til denne afgørelse. Den tyske ansvarsrisiko må dog ikke automatisk stige over de forhandlede 190 mia. EUR; Forbundsdagen skal træffe beslutning om enhver forhøjelse.- Samlet set kan ESM købe tid til at løse strukturelle problemer i nogle ØMU-medlemsstater; tilpasningsvejen i de pågældende lande bliver således strakt ud i tid og betydeligt lettere. ESM kan imidlertid ikke i sig selv skabe den løsning, der er nødvendig. – I sommeren 2013 besluttede de deltagende landes regeringschefer, at ESM også kan hjælpe nødlidende institutioner. Det beløb, der var til rådighed til direkte rekapitalisering af banker, blev begrænset til 60 mia. euro. ESM’s styrelsesråd kan dog forhøje dette beløb, hvis det skønnes nødvendigt. – ESM kan også købe statsobligationer fra vaklende medlemmer på det sekundære marked. Det skal dog bemærkes, at begrebet „sekundært marked“ ikke har en tidsmæssig definition. En bank kan f.eks. købe statsobligationer som primær køber (første køber) og videresælge disse værdipapirer – i et ekstremt tilfælde inden for et sekund – til ESM. – Se automatisk tilpasning, investorstrejke, bail-out, skyldsspil, credit default swap-forbindelser, dysfunktionalitet, valutaområde, Det Europæiske Gældsagentur, Den Europæiske Monetære Union, grundlæggende fejl, Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, Euro Plus-pakken, ECB’s balance, finansiel stabilitet, finanspagt, græsk krise, gruppepres, irsk krise, japanisering, evighedsmaskine, politisk klemme, politisk misligholdelse, Portugal-krisen, bailout, redningspakke, risikotagere, endelig, skyggegæld, skyggestat, semester, europæisk, solidaritet, finansiel, spærringskonto, pres på statsgælden, stabilitets- og vækstpagt, grundlæggende fejl, overførselsunion, omfordeling, centralbankinduceret, ubalancer, ØMU-internt, formueafgift, gældsproduktivitetsforbindelse, kontraktoverholdelse, vækst-gældsfaktum, historisk, vækstfremme, mobilisering af vækstkræfter. – Jf. Deutsche Bundesbanks månedsrapport fra februar 2011, s. 72 f. (forudsigelige problemer i forbindelse med ESM’s opkøb på det sekundære marked), Deutsche Bundesbanks månedsrapport fra april 2011, s. 53 ff. (foranstaltninger til at undgå yderligere statsgældskriser), ECB’s månedsrapport fra juli 2011, s. 76 ff. (detaljeret præsentation; nyttige oversigter, vurdering; litteraturhenvisninger), Deutsche Bundesbanks månedsrapport fra november 2011, s. 53 ff. 43 (præmier for svenske statsobligationer siden 2009), ECB’s årsberetning 2012, s. 150 f. (traktatens ikrafttræden; aftaler om at styrke ESM’s finansielle beføjelser; yderligere beslutninger truffet af stats- og regeringscheferne), Deutsche Bundesbank månedsrapport fra februar 2012, s. 66 f. (præsentation og vurdering af ESM).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@ekrah.com
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/

Diese Seite verwendet Akismet, um Spam zu reduzieren. Erfahre, wie deine Kommentardaten verarbeitet werden..