Et højt niveau af offentlig gæld – afleder midler til gældsbetjening (gældsbetjening), som ikke længere er til rådighed for produktive udgifter – frem for alt: Investeringer til at tilpasse produktionen til den tekniske udvikling og dermed sikre økonomiens og samfundets fremtidige levedygtighed – er ikke længere til rådighed; Dette skyldes, at ressourcerne er blevet „breakfasted“ (opslugt) af den nuværende aldersgruppe på bekostning af fremtidige generationer, – fører til et højere renteniveau, som udløses af den øgede konkurrence om investorerne (crowding-out), – hvilket igen har en negativ indvirkning på en økonomis vækstdynamik, fordi virksomhederne nu er nødt til at optage investeringslån i bankerne på mindre gunstige vilkår; det bliver stadig vanskeligere at finansiere investeringer, der kan betale sig, men også – den usikkerhed, der opstår i forbindelse med stigende offentlig gæld: nemlig usikkerheden om, hvorvidt staten vil tilbagebetale gælden gennem udgiftsnedskæringer, skatteforhøjelser eller inflation) har en direkte indvirkning på væksten, for så vidt som den øger usikkerheden om iværksætternes handlinger; – reducerer den indenlandske indkomst, for så vidt som obligationerne er denomineret i udenlandsk valuta; – gør med andre ord råderummet for finanspolitikken snævrere i takt med, at gældsbetjeningen stiger: staten kan ikke stimulere den samlede efterspørgsel i en økonomisk svag fase, f.eks. ved at støtte de arbejdsløse, sænke skattetrykket eller offentligfinansierede specialbyggerier, hvilket igen – begrænser statens muligheder for at finansiere infrastrukturprojekter; dette udløser også væksthæmmende virkninger; – rejser tvivl om statens kreditværdighed over et vist gældsniveau, hvilket – som den nyere finansielle historie ofte kan vise – meget hurtigt kan føre til statsbankerot. – Se Fiscal drag, default, policy default, Rogoff-undersøgelse, statsobligation, tilbagebetaling af statsgæld, statsgæld, statsgæld, forbrugsreducerende, pres på statsgælden, korrelation mellem statsgæld og rentesats. – Jf. ECB’s månedsoversigt fra juni 2010, s. 91 ff. (omkostninger og fordele ved nedbringelse af statsgælden; erfaringer), s. 94 ff. (bruttogæld og finansielle aktiver i euroområdet 1999-2009; oversigter), ECB’s årsberetning 2010, s. 83 ff. (omkostninger og fordele ved finanspolitisk konsolidering; se), Financial Stability Report 2010, s. 28 f. (sammenhængen mellem gæld og vækst), ECB’s månedsoversigt fra april 2012, s. 63 ff. (detaljeret præsentation af gældsholdbarheden i forhold til euroområdet som helhed og de enkelte medlemmer; mange oversigter), Financial Stability Report 1012, s. 21 f. (tvivl om gældsholdbarheden i nogle ØMU-medlemmer fører til tillidskrise), Jf. månedsrapport fra ECB fra marts 2013, s. 92 ff. (væksthæmmende virkning af høj statsgæld; oversigter; henvisninger), månedsrapport fra Deutsche Bundesbank fra januar 2014, s. 41 ff. (måder at overvinde tillidskrisen på; mange oversigter; henvisninger).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@ekrah.com
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/

Diese Seite verwendet Akismet, um Spam zu reduzieren. Erfahre, wie deine Kommentardaten verarbeitet werden..