Overførselsforening også overførselsfællesskab (overførselsforening)
I foråret 2010 blev der i forbindelse med oprettelsen af den europæiske stabiliseringsmekanisme og støtten til Grækenland, som var tæt på statsbankerot, og blot et år senere også til Portugal og andre medlemmer af euroområdet, brugt et vidt udbredt, antydningsfuldt navn. – En væsentlig søjle i Den Europæiske Monetære Union var princippet om, at ingen medlemsstat skulle hæfte for en anden medlemsstats gæld. En sådan klausul er udtrykkeligt fastsat i artikel 125 i TEUF. Desuden blev hvert enkelt medlem forpligtet til og forventet at opføre sig retfærdigt over for den fælles valuta. Gennem støtte, som det er tilfældet med Grækenland, Portugal, Spanien, Cypern og andre lande, bliver der sat forkerte incitamenter: budgetdisciplinen bliver blødt op. I stedet for solidaritet over for den fælles valuta – med euroen fik Grækenland stabile penge og et hidtil ukendt lavt renteniveau for første gang i landets historie i mange årtier – er man afhængig af, at borgerne i andre medlemsstater, der overholder traktatens regler, er villige til at ofre sig. – Den ofte fremsatte indvending om, at EU allerede er en overførselsunion, er naturligvis forkert. Det skyldes, at overførslerne mellem medlemsstaterne, f.eks. landbrugsbetalinger, er præcist defineret med hensyn til deres formål og begrænset med hensyn til beløbsstørrelsen. I henhold til EU-traktaten er overførsler som følge af uforholdsmæssigt store budgetunderskud i et land eller – hvilket normalt forbindes hermed – tab af konkurrenceevne ikke omfattet af nogen betalingsforpligtelse fra de andre medlemmers side. Desuden er det en erfaring, at en sådan uønsket udvikling fører til en i mange henseender uhæmmet dynamik med stadig stærkere drivkræfter. Snart er man nået et omfang, der i sidste ende påvirker levestandarden for befolkningen i donorlandene mærkbart. Det vil bringe partier til politisk magt, der har skrevet en exit ind i deres program („Europa – ikke sådan her!“). – Se devaluering, finanspolitisk, bail-ins, centralbank, bail-out, bankunion, risikodeling, skyldsspil, forbud mod underskudsfinansiering, bankafviklingsfacilitet, europæisk afviklingsfond, europæisk stabiliseringsmekanisme, ØMU-eksplosion, ECB’s syndefald, guldoffer, græsk krise, gruppepres, Helleno-mani, irsk krise, Neuro, politisk klemme, Portugal-krisen, redning, bailout, gældsklub, gældsmedicin, syvprocentsgrænse, solidaritet, finansiel, blokeret konto, statsobligationer, stabilitets- og vækstpagt, stabiliseringsmekanisme, europæisk, aktivafgift, traktatloyalitet, gældsproduktivitetsforbindelse, vækst-gæld-faktum, historisk. – Jf. Deutsche Bundesbanks månedsberetning fra maj 2010, s. 12 f. (om garantierne i forbindelse med den europæiske stabiliseringsmekanisme), Deutsche Bundesbanks månedsberetning fra november 2010, s. 11 f., s. 67 (en tilsvarende støtte skal gå forud for troværdige konsolideringsforanstaltninger i problemlandene), Deutsche Bundesbanks månedsberetning fra august 2011, s. 66 ff. (alvorlige forbehold over for den indirekte march mod en overførselsunion).
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@ekrah.com
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/
Schreibe einen Kommentar