Periodiseringsprincip; at periodisere = at øge eller akkumulere; almindeligvis anvendt i forbindelse med afskrivninger, udgifter, indtægter, renter og andre regnskabsmæssige faktorer
Generelt gælder denne grundregel, at forretningstransaktioner altid bogføres og vises i regnskabsafslutningen (balancen) i den periode, som de kan henføres til. Med andre ord indregnes de altid som udgifter og indtægter i den regnskabsperiode, hvor forbruget af værdi eller værdiforøgelsen finder sted (periodisering), uanset hvornår afregningen finder sted, dvs. hvornår de faktiske betalinger foretages (indregning af indtægter eller udgifter på det tidspunkt, hvor de er optjent eller afholdt, uanset hvornår pengene modtages eller udbetales). – Især hvad angår renter, skal rentetilgodehavender indregnes i statistikkerne på periodiseringsbasis. Indtægten bogføres ikke kun på betalingstidspunktet (metoden med faktiske indtægter), men fordeles løbende over renteperioden. – Se fordelingsprincip, kontantregnskab, metoden med færdiggjort kontrakt, indkomst- og udgiftsregnskab, renteændringsforbehold. – Jf. månedsberetning fra Deutsche Bundesbank fra marts 2005, s. 34 f. (s. 35: oversigt over beregningens indvirkning på betalingsbalancen).
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@ekrah.com
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/
Schreibe einen Kommentar