En bank, som i denne sammenhæng ofte kaldes originator eller originating bank, – binder et stort antal kreditforhold i en pulje (portefølje) – adskiller kreditrisikoen ved hjælp af kreditderivater, inden den videregiver den til investorerne – i større pakker (puljer; bundles). Forud herfor – overfører den oprindelige bank kreditrisikoen til et uafhængigt special purpose vehicle (SPV, også kaldet conduit). Porteføljens kreditrisiko er således adskilt fra den oprindelige långiver. I modsætning til ægte securitisation ved salg sker der imidlertid ikke noget direkte salg af fordringer til special purpose vehicle; i stedet forbliver referenceaktiverne på den oprindelige banks balance. I stedet erhverver investor nu gældsbeviser (credit linked notes, CLN) udstedt af special purpose vehicle og påtager sig således kreditrisikoen fra referenceaktiverne. Special purpose vehicle investerer – provenuet på kapitalmarkedet som sikkerhed for betalingerne til investoren. – Trancherne af de credit-linked notes, der udstedes af special purpose vehicle, er struktureret i henhold til vandfaldsprincippet (subordinationsprincippet) med hensyn til rækkefølgen af tabsdeltagelsen, normalt i tre niveauer: første tab, mezzanin- og seniortranche. Derfor deltager den pågældende tranche kun i tabene fra referenceaktiverne, når alle de efterstillede trancher er opbrugt. Gennem denne securitisationsstruktur opnår trancher med højere rang normalt en førsteklasses rating. – Placeringen af risici, især hos ikke-superviserede modparter som f.eks. hedgefonde over hele verden, betyder, at man i sidste ende ikke længere ved, hvem der i sidste ende har disse risici. Der kan også være opstået koncentrationsrisici blandt de nye risikobærere, som det tydeligt blev vist under subprime-krisen og den efterfølgende finanskrise. Det sker, når der indtages for ensidige holdninger. I Deutsche Industriekreditbank og Sachsen LB’s tilfælde drejede det sig i sidste ende næsten udelukkende om værdipapirer med utilstrækkelig sikkerhedsstillelse fra boliglån i USA. En uventet synkronisering af misligholdelser af referenceaktiverne i den respektive portefølje fører så meget let til et chok. – Se aktiver, illikvide, buy-and-hold-praksis, claw-back-klausul, lån versus papir, Diamond-tesen, securitisation med en enkelt oprindelig investor, defaasance, equity kicker, first loss tranche, kreditderivat, kreditforlængelse, kreditkortfiasko, mezzaninkapital, moral hazard, originate-to-distribute-strategi, originator, pool, reintermediation, repackaging, repatrieringsmulighed, tilbageslagseffekt, single master liquidity conduit, tranche thickness, true sale securitisation, submarine effect, securitisation, securitisation, securitisation, traditionel, securitisationspapirretention, cession. – Jf. Deutsche Bundesbank månedsrapport fra april 2004, s. 27 ff., Deutsche Bundesbank månedsrapport fra oktober 2005, s. 87 (Emissioner af efterstillede passiver i tyske banker 1990-2004), BaFin årsberetning 2013, s. 89 ff. (De tyske bankers værdipapiriseringspositioner opdelt).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@ekrah.com
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/

Diese Seite verwendet Akismet, um Spam zu reduzieren. Erfahre, wie deine Kommentardaten verarbeitet werden..